Hvordan vi startede
Vi startede vores firma efter en ferie i Italien i 2016, hvor vi ved en ren tilfældighed faldt over DORIGO´s domicil. Her fik vi en vinsmagning og var imponeret både over vinenes kvalitet og over Alessio Dorigos gæstfrihed og engagement. Hjemvendt til Danmark igen, blev vi enige om, at det kunne være sjovt at importere et par vine fra Dorigos sortiment for at sælge dem videre til familie og venner. Derfra har det udviklet sig stille og roligt og vi udvider stadig vores forretning.
Passion
Vi er 3 vinelskere med stor passion for Italien og italiensk vin og vi elsker at rejse rundt og besøge nye områder. Vi besøger landet flere gange om året og vores mål er at udvide vores vin sortiment med en ny vinregion om året.
Kvalitetsvin
Vi handler kun med mindre familieejede vinproducenter, hvor kvalitet og godt håndværk er i højsædet. Vi finder selv vores leverandører, besøger dem i Italien og opbygger og vedligeholder personlige relationer til dem. Vi er stolte af at kunne præsentere og sælge vine, der er fremstillet af personer, der alle har stor passion og stolthed for deres fag og vine

Rask Vinimport er ejet af Helle, Torben & Daniel