2018

Spumante RN (Riserva Nobile)

Dette er ikke mindre en fantastisk mousserende vin og en perfekt fortolkning af d´Arapris elegante stil.
Den skal serveres ved 6-8 °C.

259 kr.

Druer

100% Bombino Bianco

Årgang

2016

Producent

d´Arapri

Område

San Severo Puglia, Italien

Vinspecifikation

Karakteristika

Farven er lys gylden med fine bobler. Duften er intens med en omsluttende elegance med toner af brød, der blandes med frugt af banan og en duft af vanille. Smagen er fuld og kompleks og en uforglemmelig fornøjelse.

Drikkes til

Nobile kan drikkes til grillet fisk, lagrede oste eller ved en hvilken som helst lejlighed, hvor man skal fejre en begivenhed med et fantastisk glas spumante.

Fremstilling

Druerne plukkes i anden halvdel af september og håndsorteres. Den alkoholiske gæring foregår på fad, da dette giver en duft fuld af moden frugt og hint af vanilje. Efter den alkoholiske gæring fremstilles spumanten efter Champagne metoden, som giver fremragende mousserende vine.

Denne metode består af en anden fermentering af vinen i hermetisk lukkede flasker, der fanger kuldioxiden, hvorved der dannes karakteristiske bobler og skum. Gæringen foregår i underjordiske kældre, hvor flaskerne hviler i 3 år i vandret position ved en konstant temperatur på 13 ° C. 

Om producenten

d´Arapri er udsprunget af et venskab, der har sine rødder i jazzmusik. Men de tre venner havde også en fælles passion for vin og en tro på, at de kunne producere mousserende vin af høj kvalitet i Syditalien med den lokale drue Bombino Bianco. Resten af historien handler om iværksætterevner.

Såledesstiftede de tre venner, Jerome D’Amico, Pirate og Louis Ulrich Prior d´Arapri i 1979 og etablerede en populær og berømt produktion af mousserende vine.  I de første 25 år var d´Arapri den eneste vinproducent i Apulien, der producerede mousserende vin med den klassiske metode med gæring i flasken, også kaldet “Champenoise” metoden.

d´Arapri holder til i den lille by San Severo. Vinmarkerne er placeret udenfor byen, hvor al presning af druer også foregår. I byen har firmaet domicil i en ældre bygning og under huset og de omkringliggende huse findes et utal af gamle tunneler, der er indbyrdes forbundet. Disse anvendes af d´Arapri som lagringsted for deres vine og de har altid omkring 300.000 flasker liggende nede i mørket, hvor de modner og bliver klar til salg.

Rask Vinimport har handlet med d´Arapri siden september 2018 og vi forhandler 4 af deres fantastisk spumanter.