Lys strågul farve. Aroma af overmoden frugt og bitter mandel. Hvide blomster, kamille og delikate mineralske noter i baggrunden. Rig og velafbalanceret med en blød antydning af syre og let bitter eftersmag.
Friulano
Friulano er frisk og frugtagtig og har en let bitter eftersmag med mineralske noter. Den skal serveres ved 10-12 °C.
149 kr.
Druer | 100% Friulano |
---|---|
Alkohol | 12,5 % |
Årgang | 2020 |
Producent | DORIGO |
Område | Udine Friuli, Italien |
Vinspecifikation
Karakteristika
Drikkes til
Friulano matcher typisk retter med æg, grøntsager eller tyndskåret pålæg. Vinen passer også perfekt til en sommerdag på terrassen.
Fremstilling
Friulano er den mest elskede hvidvin i Friuli Venezia Gulia og drikkes overalt.
Druerne plukkes sædvanligvis midt i september. Efter en meget forsigtig presning, får mosten lov at sætte sig natten over. Derefter foretages gæring i stål tanke ved kontrollerede temperaturer. Efter 2 dage tilføres 5 % friske, soltørrede bær af de bedste druer, som gærer sammen med mosten. Vinen lagrer på gærresterne i 5 måneder.
Om producenten
DORIGO ønsker at skabe noget originalt og distinkt – skabt med respekt for miljøet og deres egen historie og tradition.
Girolame Dorigo købte den første vingård i 1966 i “Colli Orientali” i Friuli Venezia Giulia uden at have noget kendskab til vin produktion. De første 10 år gik med forsøg, udforskning af områdets store potentiale og utallige besøg hos vinproducenter i Frankrig for at studere vitikultur og vinifikation.
Girolame Dorigo beskæftigede sig både med traditionel dyrkning og innovative eksperimenter og denne viden er givet videre til næste generation og i dag er det hans søn Alessio, som leder virksomheden.
DORIGO er anerkendt internationalt for sit kald med at forsvare indfødte sorter, for deres avantgarde plantningsteknikker og for den fremragende kvalitet af deres vine.
DORIGO er synonymt med commitment, dedikation og kreativitet og Alessio skaber excellente vine, alle med deres egne unikke egenskaber.
Rask Vinimport har handlet med DORIGO siden september 2016 og vi forhandler mange vine fra deres sortiment, både mousserende vine, hvidvine og rødvine.